Vores mixhold består af en blandet gruppe kvinder og mænd i alderen ca. 25–65 år. Vi spiller uden en decideret træner, men alle hjælper hinanden, så alle kan være med – uanset erfaring og niveau.
Hver træning begynder med cirka 30 minutters opvarmning, hvor vi også øver lidt slag, serv og modtagning.
Derefter deler vi os i to hold og spiller kamp resten af tiden, så alle får masser af spilletid og sjov på banen.
Træningen foregår i en uformel og hyggelig atmosfære, hvor der er plads til både grin, fejl og gode boldvekslinger.
🏆 Vinderholdet fra Horsens Stævnet 2025
Et stærkt og smilende hold efter en fantastisk eftermiddag/aften med masser af gode kampe, energi og fællesskab – og selvfølgelig en flot sejr til vores mixvolleyhold!



